Når vi er ude i solen, trækker pupillerne sig sammen, så vi ikke bliver blændet. Hvis vi så tager solbriller på, registrerer øjnene, at det er mørkt, pupillerne udvider sig, og oplevelsen bliver mere behagelig. Men at øjnene bliver overanstrengte i solen, er ikke det eneste problem. En del af lyset er skadeligt. Det er det såkaldte UV-lys (ultraviolet lys). Det kan ikke ses, men kan på længere sigt udgøre en risiko for øjnene. Hvor mørke glassene er, siger ikke noget om, hvor godt de beskytter mod UV-strålingen. Det er i stedet selve glassets kvalitet og den særlige overflade, der beskytter.
– I Danmark har næsten alle CE-mærkede solbriller nu UV-beskyttelse, siger Hugo Schunnesson, produktchef i Essilor, som producerer brilleglas af høj kvalitet.
– I udlandet bør man dog være forsigtig med billige solbriller, som man køber på stranden eller hos en gadesælger. De kan være lavet af en plan plade, der bare er bøjet, og kan både give en dårligere synsoplevelse og mangle UV-beskyttelse.
Uden tilstrækkelig beskyttelse mod UV-lys risikerer man på sigt at få grå stær. Derfor bør også små børn bruge solbriller af god kvalitet.
– CE-mærkning garanterer generelt god beskyttelse, som er tilstrækkelig, hvis du mest bruger solbriller i byen og efterspørger en moderigtig stil, siger Hugo Schunnesson.
– Hvis du derimod bruger lang tid på vandet eller løber meget på ski, bør du vælge solbriller med UV400-mærkning. De blokerer alle UV-stråler og er derfor bedre end solbriller, der kun har CE-mærkning.
Fordelen ved at vælge solbriller med kvalitetsglas i forhold til mere enkle glas er – ud over at glassene er optisk slebne og giver bedre beskyttelse – at de kan tilpasses det, de skal bruges til.
– Hvis man f.eks. skal rejse til Himalaya, kræver det ekstremt mørke glas og sidebeskyttelse. Men man må ikke køre bil med meget mørke solbriller, siger Håkan Broman, ansvarlig for kliniske produkter og tjenester i Synsam Group.
– Kvalitetsglas kan desuden være polariserende, dvs. at de fjerner reflekser fra omgivelserne. Uden polarisering kan man blive blændet af det sollys, der reflekteres i vand, sne, veje og glas. Polariseret glas reducerer risikoen for, at man bliver blændet, og det er en fordel, når man er på vandet eller kører bil, tilføjer han.
Hvis man har en synsfejl og altid bruger briller, kan man også vælge solbriller med styrke. Et andet alternativ er at vælge fotokromatiske glas, dvs. glas, som bliver mørkere, når lyset bliver stærkere.
– I dag reagerer fotokromatiske glas hurtigere end før, og de beskytter automatisk mod det usunde blåviolette lys. De har desuden de samme egenskaber som almindelige solbriller, siger Håkan Broman.
Fotokromatiske glas reagerer, når UV-strålingen er stærk. Derfor kan de også blive mørkere udendørs, selv om det er overskyet.
– Denne type glas er ikke så almindelig i Danmark som i resten af Europa, men vi håber, at de også bliver populære her, fordi de nu fås i mange forskellige farver og med spejleffekt, siger Håkan Broman.
Hvis du tilføjer overfladebehandlingen Crizal® Sun UV til solbrillerne, får du UV-beskyttelse op til E-SPF 50+. E-SPF er et klassificeringssystem til UV-beskyttelse i briller udviklet af Essilor®. Klare glas med Crizal® har op til E-SPF 25. (Beskyttelsen gælder selve glasset og tager ikke højde for ydre faktorer som f.eks. stellets form og solbrillernes placering.)
Synsforandringer kommer ofte snigende. Derfor anbefaler vi at du regelmæssigt får tjekket dit syn.
Søg efter en butik, eller brug din nuværende placering til at se butikker i nærheden af dig.
Skal jeg have briller?Køb kontaklinser online
Sådan passer du på dine kontaktlinser Solbrilletrends 2024
Sollys er godt for børn og deres øjne Glastyper
Skal du vælge endagslinser fremfor månedslinser? Linsetips
Hvilke solbriller passer til mig? Har dit barn brug for briller?
Synsprøve til børn Briller uden styrke
Hævede øjne Guide til linser
Trætte øjne Hvilke briller passer til din ansigtsform?
Dovent øje Bag mine solbriller
Smerter i øjet Briller til sikker bilkørsel
Flimmer for øjnene Tørre øjne undersøgelse
Find de rigtige briller til efterårets sport Nethinden
Uopdaget Synstab