Populære søgninger

Kontaktlinsevæske er vigtigt for øjets sundhed

Bruger du kontaktlinser, er kontaktlinsevæske en afgørende faktor for, at du ikke får gener af at gå med dine linser. Linsevæsken rengør kontaktlinserne, så der ikke er bakterier, urenheder eller snavs, der kan ende med at skade dine øjne. Hos Profil Optik giver vores autoriserede optikere dig en grundig vejledning, når du skal vælge den rigtige kontaktlinsevæske. Hvis du allerede har en bestemt kontaktlinsevæske, som du bedst kan lide, kan du også bestille den online hos Profil Optik i dag.

Kontaktlinsevæske skal kun bruges på de typer kontaktlinser, der anvendes flere dage i træk. Typisk en uge eller en måned ad gangen. Til endagslinser behøver du ikke kontaktlinsevæske, da du tager et sæt helt nye, sterile linser på hver dag – og smider dem væk igen efter brug. Til gengæld er det vigtigt, at du opbevarer dine flerdagslinser i kontaktlinsevæske, så snart du tager dem ud. Derved får du både renset dem og beskyttet dem mod bakterier, skidt og andet snavs på en og samme tid.

Sådan bruger du kontaktlinsevæske

Før du tager kontaktlinserne ud, drypper du nogle dråber kontaktlinsevæske ned i kontaktlinseetuiet. Derefter tager du linserne ud, og lægger dem i etuiet. Når du tager linserne i igen den næste dag, hælder du kontaktlinsevæsken ud af etuiet. Skyl eventuelt etuiet efter med lidt mere kontaktlinsevæske. Brug aldrig vand, og husk altid at holde etuiet lukket. Både når det er i brug, og når du ikke bruger det.

Udskift også selve kontaktlinseetuiet regelmæssigt. Gerne hver anden-tredje måned. Dermed er der størst mulig chance for, at du altid har et sterilt miljø til opbevaring af dine kontaktlinser.

Hvilken type kontaktlinsevæske skal du vælge?

Som du kan se af udvalget ovenfor, findes der flere forskellige typer af kontaktlinsevæske. Hvilken der er den rigtige for dig, afhænger til dels af, hvilken type flerdagslinser du anvender, samt hvad du foretager dig i hverdagen.

I praksis er valget ikke så svært. Du skal bare følge den vejledning, som vores autoriserede optikere giver dig, når du køber dine kontaktlinser hos os. Optikeren kan ud fra typen af kontaktlinse, som du har købt, og en lille snak om, hvad du laver både på jobbet og i fritiden, finde ud af, hvilken kontaktlinsevæske der er den rigtige for dig.

Følger du disse anvisninger, er du sikker på, at du altid har et sæt sunde og rene linser at sætte i øjnene. Det minimerer risikoen for, at dine kontaktlinser giver dig gener, problemer eller ligefrem skader øjet.

Hvilke former for linsevæske findes der

Vil du gerne vide lidt mere om, hvad der findes af forskellige typer linsevæsker, og hvad kontaktlinsevæske indeholder, kan du læse en hurtig gennemgang herunder. Som du kan se, findes der oftest flere væsketyper til de forskellige kontaktlinser: Typisk til brug under forskellige forhold eller ved oplevelse af f.eks. tørre øjne, når du går med kontaktlinser.

Kontaktlinsevæske til hårde linser

Til hårde linser anvendes der typisk en væske, der desinficerer og beskytter linserne, når du opbevarer dem i dit kontaktlinseetui om natten. 

Nogle af linsevæskerne til hårde linser blødgør også linserne, ligesom de mest grundige kontaktlinsevæsker både rengør, desinficerer linserne for bakterier og fjerner eventuelle proteiner, der måtte have aflejret sig på linserne i løbet af dagen.

De mest simple linsevæsker til hårde kontaktlinser fjerner udelukkende belægninger og renser dem for snavs.

Ingen af kontaktlinsevæskerne til hårde linser anbefales at blive brugt til bløde linser. Så har du nogen på besøg, som bruger kontaktlinser, skal du lige sikre dig, at de bruger hårde linser, inden du låner dem din kontaktlinsevæske. Det er meget vigtigt!

Kontaktlinsevæske til bløde linser

Kontaktlinsevæsker til bløde linser renser, desinficerer og fjerner snavs fra linserne. Denne type linsevæske kan også øge fugtigheden, samt fjerne proteiner fra linserne.

Desuden kan du også få særlige linsevæsker til bløde linser, der øger komforten i hverdagen, hvis du har meget sensitive øjne.

 

Kontaktlinsevæske til alle linsetyper

Endelig findes der kontaktlinsevæsker, der kan anvendes til både bløde og hårde linsetyper. Disse anvendes oftest, hvis du f.eks. har tørre eller sensitive øjne. 

Du kan også få linsevæsker, der ikke indeholder konserveringsmidler. I sjældne tilfælde kan du nemlig få allergiske reaktioner af kontaktlinserne. Det skyldes stort set altid, at du er allergisk over for det konserveringsmiddel, der er i linsevæsken – eller at du har udviklet allergien efter lang tids brug.

I den type tilfælde kan du få kontaktlinsevæsker uden konserveringsmiddel i – og denne linsevæsketype kan du ofte anvende til begge kontaktlinsetyper.

Brug altid linsevæske – aldrig vand

Skal du sove ude, og er du kommet hjemmefra uden din linsevæske? Eller er du løbet tør for kontaktlinsevæske, og har du glemt at købe nyt? I disse tilfælde må du aldrig bruge vand til at skylle eller opbevare kontaktlinserne i. Forsøg om muligt at få fat i en all-purpose kontaktlinsevæske, der kan bruges til begge typer af kontaktlinser. De sælges på apoteket eller i de større supermarkeder. Selv i nogle campingkiosker er det muligt at købe linsevæske.

Bor du på hotel, vil de oftest også have noget kontaktlinsevæske til alle linsetyper, som du kan låne.

Sørg dog altid for at anskaffe den kontaktlinsevæske, du har fået anbefalet af vores autoriserede optikere, så snart det er muligt. Den er og bliver den bedste løsning til opbevaring af netop den type kontaktlinser, du anvender.

Du kan også købe en særlig flight pack eller en ekstra flaske linsevæske. Den kan du have liggende fast i f.eks. din bil eller i din kuffert. Så er du sikker på, at du altid har den kontaktlinsevæske med, der giver optimal beskyttelse af dine kontaktlinser.

Køb kontaktlinsevæske hos Profil Optik

Hos Profil Optik får du altid en grundig introduktion og vejledning i brugen af kontaktlinser – både til en- og flerdagslinser. I forbindelse med introduktionen anbefaler vores autoriserede optikere altid, hvilken type kontaktlinsevæske du skal bruge til linserne.

Så er du ved at løbe tør, og bor du langt fra en Profil Optik-butik, kan du nemt og hurtigt bestille kontaktlinsevæske hjem direkte her fra siden.

Rul op til produktoversigten og find den kontaktlinsevæske, du normalt anvender til dine kontaktlinser, og bestil i dag. Fragten er gratis – og du modtager linsevæsken med posten inden for 1-3 hverdage efter, vi har modtaget din bestilling.