Populære søgninger
mand med briller

Der er forskel på glas

”Glas er vel glas”, tænker du måske. Men sådan er det ikke - der er stor forskel på brilleglas. Forskellen på de forskellige glas kan sågar være altafgørende for dit syn, og derfor er det essentielt at du får glas, der er tilpasset dig og dine behov, næste gang det er tid til at købe nye briller. Læs med her, og bliv klogere på Profil Optiks individuelle tilpasning af glas.

Vær opmærksom på dine brille-behov

Du har sikkert prøvet, at dine sko gnaver, eller at din striktrøje klør. Det samme kan ske med briller – næsten da. Tunge briller kan eksempelvis sidde dårligt, og skæve briller kan gnave og give et dårligere syn. Derfor er det vigtigt, at både stel og glas er tilpasset dig og dit ansigt, når du køber briller.

Alle øjne er forskellige - i både form og størrelse - og undersøgelser har endda vist, at placeringen af midten af øjet kan variere med op til 30 procent hos en bred vifte af mennesker. I dag slibes de fleste brilleglas ud fra den individuelle synsstyrke men med en standardværdi for blandt andet øjets centrum. Det betyder, at mange brillebrugere i dag ikke har fået tilpasset glassene til deres unikke øjeform og -størrelse. Hos Profil Optik er vi overbevist om, at ikke én brillebruger er ens, og derfor tilpasser vi vores briller til kundernes individuelle træk ved hjælp af 3D-metoden, Eyecode.

Individuelle enkeltstyrke- og progressive glas

Hos Profil Optik har vi mange forskellige typer brilleglas. Men vores enkelstyrkeglas er den mest almindelige type glas, som de fleste under 40 år bruger. Efter 40-års-alderen begynder flere at lide af aldersrelaterede øjenproblemer, såsom langsynethed, og derfor får de fleste over 40 år brug for mere end én styrke i glasset for at kunne se godt på både kort og lang afstand. Derfor skifter de fleste, i takt med alderen, over til at bruge de såkaldte progressive brilleglas.

De progressive briller kan korrigere dit syn til forskellige afstande og kaldes også ”briller med flerstyrkeglas”. De mest almindelige progressive glas er baseret på en teknik, der begrænser synet i siderne. Hos Profil Optiks anvender vi den avancerede computerteknologi, EyeTech, som kan skræddersy de progressive brilleglas til øjnenes individuelle behov. Takket være metoden, der blandt andet måler øjen- og hovedbevægelser, kan kunderne få tilpasset de progressive glas til dennes helt særlige øjemål og øjenformer. Alt hvad EyeTech måler, bliver således grundlaget for, hvordan vi sliber glasset senere. 

Kvalitetsglas fra Essilor

Hos Profil Optik anvender vi kun glas fra Essilor: Verdens førende glasleverandører. Her får vi nogle af de bedste, tyndeste og letteste glas på markedet. Det er glassets brydningsindeks, der bestemmer, hvor tykt glasset bliver. Jo højere indeks der bruges, jo tyndere kan glasset fremstilles. Derfor bliver glassets brydningsindeks forhøjet, når en kunde har brug for høj styrke i glasset,  for at undgå, at glasset bliver for tykt. Derfor reducerer et højt brydningsindeks også risikoen for synsforvrængning og ubehag. 

Høj styrke er ikke lig med tykt glas

Du har sikkert set eller oplevet, at en person med briller kan se ud til at have enten store eller små øjne. Men så er glassene ikke købt hos Profil Optik. Vores brilleglas har nemlig et standard brydningsindeks på 1,6 – hvilket er et af branchens bedste standarder. 1,6 giver et glas, der er lidt tyndere end normalt, mere modstandsdygtigt og mere holdbart. Brydningsindeks er nemlig et udtryk for materialets massefylde, og et højere indeks gør glasset tyndere. 

Profil Optik hjælper dig på vej

Er du i tvivl om, hvordan dine glas skal udformes, så kan du altid spørge en af Profil Optiks mange autoriserede optikere eller professionelle medarbejdere. Vi står altid klar til at vejlede dig og give dig det bedste syn. Du kan derfor kontakte os her, eller slå vejen forbi den nærmeste Profil Optik.