Populære søgninger
et øje

Bygningsfejl

Bygningsfejl er en ganske almindelig synsfejl, som 25 procent af befolkningen har. Næsten alle mennesker er født med en mindre bygningsfejl, men for langt de fleste har det ikke indflydelse på deres hverdag. En bygningsfejl er en medfødt, asymmetrisk krumning i hornhinden, som ikke er alvorlig og derfor let kan afhjælpes med briller og linser. Øjet kan ikke naturligt udvikle bygningsfejl senere i livet, men hvis man oplever sløring og forvrængning af synet, er det en god ide at bestille tid til en synsprøve. Her kan Profil Optiks autoriserede optikere analysere dine øjnes sundhed med dybdegående synsprøver, for at finde frem til den bedste løsning for dig og dit syn.

Tegn på bygningsfejl i de tidlige år

I enkelte tilfælde kan bygningsfejl opstå ved fysisk skade mod øjet, men som udgangspunkt er synsfejlen medfødt, og derfor viser øjet ofte tegn på synsfejlen allerede i børneårene. Således er det vigtigt at være opmærksom på karakteristiske tegn, der kan indikere bygningsfejl. Som forælder kan du heldigvis forebygge dit barns øjensundhed ved at være opmærksom på følgende, klare kendetegn: 

  • Sløret og forvrænget syn - på nær og lang afstand

  • Følelse af dobbeltsyn – specielt om aftenen

  • Læsebesvær

  • Læsetræthed

  • Hovedpine

Sådan behandles bygningsfejl 

Det er vigtigt at få undersøgt øjet, hvis enten dine eller dit barns øjne viser tegn på synsbesvær. Og ved at reagere på afvigende synstendenser, kan du som forælder forebygge overbelastning af dit barns øjne. Du kan altid kontakte din lokale optiker. Her vil forskellige synstests klarlægge typen af bygningsfejl, så du kan få tilpasset behandling bedst muligt til dine behov.


Bygningsfejl er karakteriseret ved at give et sløret syn, og som oftest korrigeres det med enten briller eller kontaktlinser. Hvis man ønsker kontaktlinser, bliver der i flere tilfælde brugt specialdesignede, toriske kontaktlinser, der kan korrigere både bygningsfejl, nærsynethed og langsynethed. Ligesom med alle andre briller og kontaktlinser, så udmåles de toriske linser hos optikeren. Hos Profil Optik udbedres bygningsfejl ved, at din optiker hjælper dig med at udvælge de linser eller brilleglas, som egner sig bedst til dit syn. Efterfølgende tilpasser optikeren de foretrukne linser eller brilleglas til din øjenstyrke og ansigtsfacon. Så passer det hele sammen.


Du kan altid kontakte din optiker inden for åbningstiderne. Her kan du få hjælp til at finde dén løsning, som passer bedst til dig, dine øjne og din livsstil. Vores professionelle optikere vejleder dig i, hvilke løsninger der passer bedst til dine behov, ved at tage udgangspunkt i en række essentielle faktorer såsom dine øjnes form, dine øjes følsomhed og dit synsfelt.

Book din synsprøve i dag

Hos Profil Optik tilbyder vi mange forskellige synsprøver, og vores personale står altid klar til at tilbyde dig de mest relevante undersøgelser af dit syn. Det eneste du skal gøre, er at finde din nærmeste Profil Optik og booke en synsprøve. Sådan kan du nemt og enkelt få afhjulpet dit eller dit barns synsbesvær.

Hvad er bygningsfejl?

Bygningsfejl skyldes asymmetriske skævheder i hornhindens krumning, der resulterer i, at lyset ikke brydes på samme måde i alle planer. Hvis øjet bryder lyset ensartet på alle planer, vil der komme et skarpt syn, men når lyset ikke brydes ensartet, bliver synet sløret. Synsforstyrrelser, forårsaget af bygningsfejl, kan forekomme, uanset om man ser på objekter tæt på eller langt fra – derfor kan man både have bygningsfejl, når man er nærsynet og langsynet.

Bygningsfejl kan opstå efter skader, traumer og sygdomme i øjnene - men som udgangspunkt er bygningsfejl oftest medfødt og nedarvet. Derfor er bygningsfejl ikke noget, som øjet naturligt udvikler over tid, og man skal derfor ikke gå og frygte for synsfejlen. Det er dog stadig en god ide altid at være opmærksom på symptomer, der generer enten synets klarhed eller øjets komfort.

Typer af bygningsfejl

Der er tre primære typer af bygningsfejl, der alle har forskellige kendetegn. Man kan have Myopisk bygningsfejl, hvis øjet er nærsynet, Hyperopisk bygningsfejl, hvis øjet er langsynet og Blandet Astigmatisme, hvis øjet både er nær- og langsynet. Bygningsfejl kan også klassificeres som uregelmæssige eller regelmæssige ud fra grunden til synsforstyrrelsen. Uregelmæssige bygningsfejl er, når bygningsfejlen skyldes øjenskader fra eksempelvis sygdomme, hvor ar på hornhinden har forvrænget synet. Ved regelmæssige bygningsfejl er det medfødte krumninger på hornhinden, som gør lyset asymmetrisk og slører synet. Ved forskellige synstests kan din optiker uden problemer klargøre typen af bygningsfejl – for så at finde frem til den rigtige løsning for netop dig.

Det er vigtigt at være opmærksom på uregelmæssigheder i dit syn. Ved at reagere på vedvarende eller tiltagende forværringer af synet kan du let afhjælpe både øjensygdomme og øjenskader.

Derfor er det vigtigt at kontakte din lokale optiker fra Profil Optik, hvis du oplever synsbesvær. Du kan også altid bestille en synsprøve, hvis du har synsforstyrrelser eller mistanke om bygningsfejl.

kvinde tager synstest

Book en synsprøve

Synsforandringer kommer ofte snigende. Derfor anbefaler vi at du regelmæssigt får tjekket dit syn.

to personer ser på briller

Find vores butikker nær dig

Søg efter en butik, eller brug din nuværende placering til at se butikker i nærheden af ​​dig.