En øjenbetændelse kan give alt fra røde, sviende og klistrede øjne til lysskyhed, hovedpine og smerter, alt afhængig af om du døjer med allergisk øjenbetændelse, smitsom øjenbetændelse, bakteriel øjenbetændelse eller øjenbetændelse udløst af lys. Netop derfor er der også mange forskellige måder at behandle øjenbetændelse på, og dem kan du blive klogere på her på siden.
Nogle former for øjenbetændelse kan behandles, mens andre ikke kan. Derfor er det vigtigt at få undersøgt dine øjne for at finde ud af, hvilken slags øjenbetændelse du har. I den forbindelse kan du også selv holde et ekstra vågent øje med betændelsen. Kommer der for eksempel pus i øjet, eller får du smerter eller anden synspåvirkning, kan det nemlig være tegn på, at øjenbetændelsen er forværret, og så er det vigtigt at kontakte din læge eller øjenlæge.
Der findes flere forskellige former for smitsomme øjenbetændelser, og derfor er der også flere forskellige måder at behandle øjenbetændelsen på. Dog er er det generelt for øjenbetændelser, der smitter, at de - ligesom navnet indikerer - smitter mellem personer ved berøring. Det vil sige, at hvis du gnider dig i øjet og efterfølgende giver hånd til eller deler håndklæde med en anden, så er der risiko for, at du giver øjenbetændelsen videre.
Smitsom øjenbetændelse er blandt andet øjenbetændelse forårsaget af en bakterie - altså en bakteriel øjenbetændelse. Her er det oftest det ene øje, som bliver rødt og klistrer sig sammen, som et forsvar mod bakterieinfektionen.
Behandlingen til en bakteriel infektion er derfor altid antibakterielle øjenmidler, som eksempelvis øjendråber - men oftest går den bakterielle øjenbetændelse over af sig selv, inden de fleste når at starte den antibakterielle behandling.
En anden smitsom øjenbetændelse er virusbetinget øjenbetændelse, som ofte viser sig i forbindelse med forkølelse eller herpes simplex virus, som du måske kender fra forkølelsessår eller influenzavirus.
Ved en virusbetinget øjentændelse vil begge øjne blive røde, våde og danne pus, og i mange tilfælde er du forkølet samtidig. Netop på grund af at øjenbetændelsen er forårsaget af forkølelsesvira, så findes der ingen direkte eller effektiv behandling. Men du kan hælde saltvand på en vatrondel og tørre øjnene for at lindre symptomerne som rødmen og samtidig for at tørre pudset væk. Her er det dog vigtigt, at du husker at skifte vatrondellen ved hvert øje, så du ikke bringer betændelsen fra det ene øje til det andet.
Ikke-smitsom øjenbetændelse er en betændelse i øjet, som kan være forårsaget af alt fra allergi til stærkt lys, fremmedlegemer og meget andet. Netop derfor kan ingen af de nedenstående øjenbetændelser smitte, da der ikke er nogen former for bakterier eller vira indblandet.
Allergisk øjenbetændelse kommer oftest på grund af en allergisk reaktion over for pollen, husstøvmider eller kosmetik. Af den grund viser allergisk øjenbetændelse sig som våde, røde og kløende øjne, hvor især kløen er den væsentligste forskel på den allergiske øjenbetændelse og almindelig øjenbetændelse, da allergisk øjenbetændelse er en overfølsomheds-reaktion.
Ved en øjenbetændelse forårsaget af allergi vil symptomerne forsvinde, så snart den allergifremkaldende faktor er væk. Derfor er det godt at behandle allergiske øjenbetændelser med allergi-dæmpende midler som antihistaminer, øjendråber eller tabletter.
En lysudløst øjenbetændelse opstår som følge af kraftig lyspåvirkning, hvor der efterfølgende kommer smerter i øjet, og synet bliver mere lysfølsomt, mens øjnene begynder at løbe i vand.
Der findes ingen behandling af øjenbetændelse udløst af lyst, men du kan forebygge øjenbetændelsen ved at bruge beskyttelsesbriller, så du skærmer dine øjne mod fremmedlegemer, kraftig lyspåvirkning og kemikalier.
Øjenbetændelse er en infektion i øjet, som mange danskere har stiftet bekendtskab med. Men heldigvis er der nogle forholdsregler, som du selv kan tage, for at forebygge risikoen for ikke at møde en af de forskellige øjenbetændelser.
Prioritér den gode hygiejne – især hyppig håndvask.
Gnid ikke dig selv i øjnene. Sådan smitter øjenbetændelse nemt fra det ene øje til det andet eller til andre personer.
Brug engangslommetørklæder. Du har mindre risiko for selv at blive smittet og smitte andre ved at bruge et nyt lommetørklæde til at tørre dine øjne med og smide det væk umiddelbart bagefter.
Brug dit eget håndklæde. Det mindsker smitterisikoen, hvis du har dit eget håndklæde med og undlader at låne det ud.
Kontakt fagpersonale. Hvis du er i tvivl om din øjensundhed, døjer svære tilfælde af øjenbetændelse eller oplever manglende bedring, så kan du altid kontakte din lokale Profil Optik, øjenlæge eller læge.
Synsforandringer kommer ofte snigende. Derfor anbefaler vi at du regelmæssigt får tjekket dit syn.
Søg efter en butik, eller brug din nuværende placering til at se butikker i nærheden af dig.
Skal jeg have briller?Køb kontaklinser online
Sådan passer du på dine kontaktlinser Solbrilletrends 2024
Sollys er godt for børn og deres øjne Glastyper
Skal du vælge endagslinser fremfor månedslinser? Linsetips
Hvilke solbriller passer til mig? Har dit barn brug for briller?
Synsprøve til børn Briller uden styrke
Hævede øjne Guide til linser
Trætte øjne Hvilke briller passer til din ansigtsform?
Dovent øje Bag mine solbriller
Smerter i øjet Briller til sikker bilkørsel
Flimmer for øjnene Tørre øjne undersøgelse
Find de rigtige briller til efterårets sport Nethinden
Uopdaget Synstab