De fleste kan nikke genkendende til følelsen af små sandkorn, der skurrer hen over øjet, men der findes flere forskellige symptomer på tørre øjne. Blandt de mest almindelige symptomer er følgende:
Røde øjne
Sviende eller brændende fornemmelser i øjet
Ømme eller kløende øjne
Sløret syn, der forbedres, når du blinker
Træthed i øjnene, f.eks. i forbindelse med læsning
Sammenklistrede øjenlåg, efter du har sovet
Som udgangspunkt skal selv milde symptomer tørhed i øjet altid tages seriøst, især hvis de er vedvarende. Blandt de mere alvorlige symptomer på tørre øjne er meget røde eller irriterede øjne, overfølsomhed over for lys eller mærkbare synsforringelser.
Som allerede nævnt kan der være mange grunde til, at man oplever tørhed i øjnene. Det kan for eksempel hænge sammen med et dårligt indeklima, allergi, rygning, bivirkninger ved medicin, hormonelle forandringer eller lignende. Tørre øjne kan også skyldes hudsygdomme omkring øjenområdet eller sygdom i selve øjet, hvorfor du ved alvorlig tørhed i øjnene altid bør opsøge en øjenlæge, så eventuelle øjensygdomme kan identificeres eller udelukkes.
Tørre øjne kan også opstå med alderen. Omkring hver fjerde dansker over 50 år oplever tørhed i øjnene i varierende grad, ofte som følge af aldersbetingede ændringer i øjet. Tørhed i øjnene er en smule mere udbredt hos kvinder end mænd, da problemet for eksempel også kan opstå i forbindelse med hormonelle forandringer i overgangsalderen.
Endelig kan tørhed i øjnene skyldes overanstrengelse. Mange mennesker bruger for eksempel timevis foran computeren hver dag, uden at tænke på, at lyset fra skærmen kan være belastende for øjet eller at afstanden til skærmen ikke passer til almindelige læsebriller. Tørre øjne som følge af skærmarbejde kan afhjælpes med et par gode skærmbriller, som er tilpasset den synsafstand, som du har brug for, når du sidder ved din skærm.
Tørhed i øjnene som følge af overanstrengelse kan også opstå, hvis du ofte kører i bil i mange timer eller hvis du har problemer med at fokusere, når du læser. Hos Profil Optik kan vi naturligvis også være behjælpelige med både kørebriller og læsebriller, som skåner øjnene, så du ikke belaster dit syn unødigt. Kom ind i din nærmeste butik til en snak om dit syn, så du kan høre mere om, hvad vi kan gøre for dig.
Hvis du oplever tørhed i øjnene, som ikke skyldes alder, hormonelle forandringer, sygdom i øjet eller lignende faktorer, er der flere ting, du kan gøre for at afhjælpe problemet. Du kan for eksempel prøve at forbedre dit indeklima i hjemmet ved at lufte ud med jævne mellemrum, så luften ikke bliver for fugtig. Det kan også have en effekt, hvis du prøver at begrænse fugt fra bad og madlavning. Undgå helt at tørre tøj på tørrestativ indendørs og forsøg at holde rumtemperaturen konstant på mellem 18-22 grader.
Ligesom for meget fugt kan være et problem for øjnene, så kan meget tør luft dog også være årsagen til tørhed i øjnene. Især om vinteren kan varme radiatorer, blafrende stearinlys og buldrende ild i pejsen være medvirkende til, at dine øjne tørrer ud. Hvis klimaet i dit hjem er meget tørt, kan du eventuelt forsøge dig med en luftfugter, som kan give dig et bedre indeklima.
Hvis dine øjenproblemer skyldes indeklimaet på din arbejdsplads, skal du gå til din nærmeste leder, så forholdene kan blive forbedret. Hvis du er ryger, bør du hurtigst muligt forsøge at lægge cigaretterne på hylden og så vidt muligt forsøge at holde dig fra røgfyldte miljøer.
Som nævnt kan tørhed i øjnene ligeledes være et symptom på, at dine øjne er på overarbejde – for eksempel når du sidder ved computeren. Udover at investere i et par skærmbriller, kan du også prøve følgende tips:
Sørg for at holde pauser, hvis du sidder meget ved en computerskærm
Skru ned for lysindstillingerne på din skærm eller tablet
Husk at blinke! Normalt blinker man cirka 25 gange i minuttet, men når du er optaget af arbejdet ved en skærm, blinker du langt mindre, hvilket udtørrer hornhinden
Investér i en computerskærm med mindre genskin
Undgå at sidde i mørke eller lav belysning, imens du arbejder
Hvis du allerede tilbringer meget tid foran computeren på arbejdet, kan det desuden være en god idé at minimere din skærmtid, når du har fri – både ved mobiltelefon, tablet og fjernsyn.
Hvis du lider af tørre øjne, kan problemet også være briller eller kontaktlinser, som ikke er tilpasset dit individuelle syn. Særligt kontaktlinser kan være generende, hvis de ikke passer til øjnene, som bærer dem, men også briller kan give tørre og irriterede øjne, hvis styrken for eksempel er forkert. Hvis styrken på dine kontaktlinser er korrekt, kan du eventuelt også prøve at skifte til en anden type – for eksempel til et par, som indeholder mere vand, så øjet kan få mere ilt.
Kom ind i Profil Optik, hvis du lider af tørre øjne og har mistanke om, at dine briller eller kontaktlinser trænger til at blive justeret. Husk, at vores dygtige optikere også kan tilbyde dig en synsprøve, så vi sammen kan passe godt på dine øjne.
Synsforandringer kommer ofte snigende. Derfor anbefaler vi at du regelmæssigt får tjekket dit syn.
Søg efter en butik, eller brug din nuværende placering til at se butikker i nærheden af dig.
Skal jeg have briller?Køb kontaklinser online
Sådan passer du på dine kontaktlinser Solbrilletrends 2024
Sollys er godt for børn og deres øjne Glastyper
Skal du vælge endagslinser fremfor månedslinser? Linsetips
Hvilke solbriller passer til mig? Har dit barn brug for briller?
Synsprøve til børn Briller uden styrke
Hævede øjne Guide til linser
Trætte øjne Hvilke briller passer til din ansigtsform?
Dovent øje Bag mine solbriller
Smerter i øjet Briller til sikker bilkørsel
Flimmer for øjnene Tørre øjne undersøgelse
Find de rigtige briller til efterårets sport Nethinden
Uopdaget Synstab