Krigshelte, banebrydende artister og viljefaste stemmesamlere har alle båret Ray-Ban. Så det er ikke tilfældigt, at det velkendte mærke er forbundet med råstyrke, nyskabelse og magt. Gennem tiden har Ray-Ban således slået sin position fast som et pragteksemplar på et brilledesign såvel som en stilmarkør. Vil du derfor have et produkt, der holder – år efter år? Så vælg Ray-Bans solbriller til herrer.
Hurtigere, højere og længere. Ray-Ban har gennem sit, snart 100-årige, liv været drevet af at skubbe grænserne for design såvel som funktionalitet. Og sådan har det været siden det første par Ray-Ban så dagens lys.
I 1930’erne var flyvemaskiner og militæret i en rivende udvikling, og – ligesom Ray-Ban – skubbede de grænserne for hvor hurtigt, højt og langt, de kunne komme. Men i takt med at piloterne fløj hurtigere og højere, blev solens stærke stråler mere og mere generende. Derfor gik US Army Air Corps sammen med den – dengang – medicinske virksomhed, Bausch & Lomb for at udvikle en luftfartssolbrille, der kunne styrke piloternes øjne og samtidig skærme dem mod solens intense stråler.
Efter en masse forsøg, utallige grønne glas og opfindelsen af tynde metalstænger blev den første luftfartsbrille lanceret i 1939. Ray-ban Aviator var født, og året blev en milepæl og et startskud for det ikoniske brillemærke. Sidenhen har Ray-ban siddet på næsen af utallige krigshelte, filmstjerner og, ikke mindst, størstedelen af verdens almindelige borgere. Så mon ikke det tynde metalstel og dråbeformede glas også snart finder vej til dit ansigt?
Ray-Ban startede som et symbol på barsk maskulinitet, da soldater og jægerpiloter drog i krig med de tynde metalstænger på næsen og de grønne, dråbeformerede glas foran øjnene. Sidenhen har det verdenskendte mærke både udvidet sin målgruppe og ikke mindst udformningen på brillerne.
Ray-Bans solbriller og briller til mænd spænder nu over en bred vifte af runde briller, pilotbriller, markerede briller og firkantede briller. Der er således mulighed for, at enhver mand kan iføre sig et par Ray-Ban, der passer til lige præcis ham. Ray-Ban har en generel filosofi om, at deres solbriller og briller – uanset form, funktion og finesser – skal have et alsidigt fundament, som klæder de fleste ansigter. Rundt, firkantet, hjerteformet som aflangt.
”Ray-Ban are for those who don’t want to be seen - but definitely want to be noticed”. Sådan beskriver det ikoniske mærke sine verdenskendte brilledesigns. Og der er noget om snakken. Kendte verden over, og gennem adskillige årtier, har nemlig iført sig Wayfarer, Aviator eller Clubmaster, idet blitzlyset ramte, eller fansene blev for mange. Ray-Ban har således skærmet for nysgerrige blikke, samtidig med at de har bibeholdt kunstnerens agtværdighed. Det er imagepleje, der vil noget.
Om det er briller eller solbriller, så bliver du og dine Ray-Bans bemærket – men uden at blive begloet. Du kan skrive dig ind i modens tendenser, skabe dine egne veje og samtidig gå i fodsporene på banebrydende personligheder som Michael Jackson, Bob Dylan og James Dean.
Det kan være svært at vide hvilke former, farver og materialer, der passer til dit ansigt, da dine solbriller eller briller både skal passe til din garderobe, hverdag og personlighed. Og ikke kun for en kort stund. Ray-Ban er nemlig sådan en brille, du bliver ved med at finde frem – år efter år. Så tag dig god tid, når du skal finde dine Ray-Bans, og læs med her. Så kan du nemmere finde ud af hvilke Ray-Bans, der passer bedst til dine træk.
Ray-Ban Aviator er en klassiker, som aldrig forsvinder. Sådan er det bare. Solbrillen, der blev lanceret som den første i 1939, har fået kultstatus og er blevet et evigt symbol på rå power. Det tynde metalstel og de nedadbuede, dråbeformede glas er derfor til dig, der gerne vil lade brillen tale for sig selv.
Ray-Ban Aviator er i et let design både som solbrille og brille. Det sikrer dig et komfortabelt stel, der både er behageligt at have på, samtidig med at det giver dig en uforlignelig reducering af solens skarpe stråler. Det velkendte design er eminent til trekantede og ovale ansigter, da det tynde stel og dråbeformede glas trækker tyngden nedad.
Du kan også tage del i kulturhistorien med Ray-Ban Wayfarer, som går helt tilbage til 1956. I sine mange leveår har den velkendte solbrille nemlig tjent som alt fra allemandseje til tilbagevendende filmrekvisit. Her er Blues Brothers, Risky Business og Reservoir Dogs bare nogle af de levende billeder, som er blevet prydet med Ray-Ban Wayfarer.
Ray-Ban Wayfarer finder du i et utal af farver og former, men én ting går igen: Det markante, trapezformede stel. Modellen emmer af vintage-detaljer og nyklassiske fornemmelser, hvilket står flot i kontrast til et rundt og blødt ansigt.
Er du vild med 50’ernes afmålte og amerikanske undertoner, så bør du overveje klassikeren, Ray-Ban Clubmaster. Modellen tager udgangspunkt i en anderledes stelform, kaldet ’Clubround’, som giver Clubmaster et nytænkende udtryk, der ligger langt fra Ray-Bans andre stel.
Har du et ansigt, hvor panden er bredere end kæben? Så vil Ray-Ban Clubmaster, på bedste vis, trække fokus udad og opad. Det firkantede stel, der bliver kombineret med runde og nedadbuende glas, giver nemlig et afdæmpet og intellektuelt udtryk. Ideelt til forretningsmanden, firmaturen eller det mere diplomatiske menneske.
Hvis du stadig er i tvivl om hvilken Ray-Ban model, der passer bedst til dine træk, så kan du altid ringe eller komme forbi din lokale Profil Optik. Her står det uddannede personale klar til at hjælpe dig med at finde den Ray-Ban variant, der komplimenterer dine træk allerbedst. Hvis du ikke kan vente så længe, så kan du - i mellemtiden - læse vores guide til hvilke slags briller, der passer til netop din ansigtsform.
Synsforandringer kommer ofte snigende. Derfor anbefaler vi at du regelmæssigt får tjekket dit syn.
Søg efter en butik, eller brug din nuværende placering til at se butikker i nærheden af dig.