Populære søgninger

Motorcykel briller

Hvilke sports- eller solbriller passer bedst, når du sidder på motorcyklen? Og hvilke briller fungerer godt under din hjelm?  Vi har de bedste sportsbriller til dig, når det gælder motorsport.

De bedste briller eller solbriller til MC-køreren har et godt vidvinkelsyn og fartvindbeskyttelse. Brudsikre og optisk kompenserede glas. Desuden skal der være en god soldæmpende effekt i kombination med en glasfarve, som giver øget kontrast. Sidebeskyttelse mod falsk lys er en fordel og en tilpasningsmulighed til den hjelm, du bruger.

Til motorsport gælder vidvinkelsynet først og fremmest i højden, dvs. så du kan løfte blikket uden at se sportsbrillernes stel, men stadig kikke gennem glasset. Til siderne bør glasset være buet, så det maksimale synsfelt kan udnyttes, uden at du behøver dreje hovedet. Dette kan opnås med et buet glas, som sidder tæt på ansigtet. MC-briller, som er buede og sidder tæt på ansigtet, bidrager også til, at fartvinden påvirker øjnene mindre, f.eks. når du kører på motorcykel med åben hjelm.

Langt væk. Og tæt på!

Hvis du har brug for styrke i glassene, skal de være kompenserede for den krumning af glasset, som er normal for sportsbriller. Hvis du har brug for dobbeltslebne glas, så du kan se både langt væk og tæt på, så tænk over, hvilke afstande du skal kunne fokusere på, f.eks. speedometerafstand, GPS, o. lign. Du kan få indslibning af styrke i selve yderglasset eller få en optisk indsats med styrke, som sidder inden for sportsglasset. Vi tilpasser buede sportsbriller med styrke, brydningsfejl (bygningsfejl), høj styrke og progressive eller andre multifokale glas.

Når vejrliget skifter

Sommetider kan vejret skifte fra sol til skybrud på bare nogle få kilometer. Vælg gerne briller med flere forskellige glas, så du kan skifte efter vejrforholdene. Desuden findes der fotokromatiske glas, som tilpasser sig efter lysstyrken udendørs. Der findes også lysere glas i gule/orange nuancer, ofte i kombination med et spejlglas, som stadig giver fuldt tilstrækkelig UV-beskyttelse. Til MC-kørsel med åben hjelm er et fotokromatisk glas at foretrække - så klarer du dig hele dagen uden at skulle skifte glas.

Brudsikkert glas med optisk kompensation

Tænk på, at glasset i dine motorcykelbriller skal være brudsikkert, dvs. det skal kunne tåle et stenslag. Det skal også være optisk kompenseret, altså ikke bare et bøjet stykke glas med samme tykkelse over det hele, men et glas, som giver et optisk korrekt billede i hele overfladen.

Prøv vores vindtunnel

Luftmodstanden er stor, når man tordner afsted på vejene. Der kræves et par sportsbriller med tilpas megen ventilation. I flere af vores butikker har vi en vindtunnel, hvor du kan prøve, hvordan vindmodstanden føles ved op til 80 km/timen.

Briller under hjelmen

Til alle, som deltager i motorsport/MC, anbefaler vi et stel med tynde stænger, som smyger sig tæt om hovedet og sidder godt under hjelmen. På nogle briller kan længden på stængerne også tilpasses, så de passer optimalt under din hjelm.