Hårde, hurtige bolde i en squash-hal kræver et godt udstyr. Briller som beskytter, for eksempel.
De briller du bruger, når du spiller squash, skal være brudsikre. Stel og glas skal være tilstrækkeligt store til, at stellet ikke dækker for dit udsyn, når du spiller.
Det er også en fordel, hvis glasset og stellet i de sportsbriller, du bruger, når du spiller squash, er buede, da det giver et godt vidvinkelsyn.
Vælg også et glas, som fremmer dit afstandssyn, da bolden kommer fra alle retninger. Bifokale eller progressive glas forringer afstandsbedømmelsen nedad og til siderne.