Profil Optik tilbyder synsundersøgelser for børn og unge. En af dem er gratis og gælder for børn i alderen 10-12 år, som har brug for aktivitets- eller sportsbriller. Denne undersøgelse er en del af Profil Optiks ”På lige vilkår”-kampagne, hvor Profil Optik samarbejder med DGI og Essilor. Kampagnen går ud på, at børn i den pågældende alder kan få gratis aktivitets- og sportsbriller, der er tilpasset leg og sport.
Det er vigtigt at huske, at, ifølge lovgivningen, så skal børn under ti år altid undersøges af en øjenlæge, før de kan få briller eller linser hos en optiker. Efter besøget hos øjenlægen er børnene derfor mere end velkomne til at komme forbi en af Profil Optiks mange optikere for at prøve briller eller linser.
Vores autoriserede optikere starter synsprøven med at undersøge barnets syn – både med og uden instrumenter. Det gør optikeren for at kunne få fastsætte barnets eventuelle synsnedsættelse. Her skal barnet for eksempel se ind i et instrument, der sender en lille lysstråle ind i øjet. På den måde kan optikeren undersøge, hvordan øjets nethinde reagerer på udefrakommende lys.
Efter undersøgelsen går forældre og barn med optikeren ind i et lokale for sig selv. Her fortæller optikeren om barnets syn og øjensundhed. Bagefter kan optikeren finde på at spørge ind til barnets fritidsinteresser, eksempelvis om barnet dyrker sport, for at forstå barnets daglige behov samt hvilke vilkår, eventuelle briller skal kunne fungere ud fra. I forbindelse med denne samtale vil vores optikere ofte spørge ind til barnets egne tanker om dets syn og mulige synsproblemer.
I forbindelse med synsprøven udfører optikeren en række forskellige undersøgelser - herunder en undersøgelse af synsfeltet og en undersøgelse fokuseret på skelen. Når selve øjet er undersøgt, så udfører optikeren andre tests, der enten kan udelade eller konstatere flere synsproblemer. Her starter optikeren med at måle afstanden mellem barnets øjne for at kunne finde en passende brille. De følgende tests bliver oftest foretaget, mens barnet har briller på.
Efterfølgende skal barnet sidde i en stol og se gennem et måleværktøj. Her skal det prøve at skelne mellem bogstaverne på skærmen foran. På den måde kan optikeren fastslå, om barnet har brydningsfejl samt, hvor godt barnet ser på kort og lang afstand. Disse undersøgelser hjælper optikeren med at finde ud af, hvilken brille- eller linsestyrke, barnet har brug for.
Undersøgelsen afsluttes efter godt 30 minutter. Hvis det er nødvendigt, så sørger optikeren for at bestille de gratis aktivitetsbriller i den rette styrke til barnet. Hvis du vil købe et andet par briller, kan du og dit barn også få yderligere hjælp til at prøve andre briller i butikken. Vores personale står altid klar til at hjælpe jer til det bedste syn.
Når dit barn er til synsprøve hos Profil Optik, så er der mulighed for både at prøve forskellige briller før eller efter synsundersøgelsen. Hos Profil Optik sørger vi for, at dit barn får den hjælp, det har brug for til at finde det helt rigtige stel. Prisen på brillerne afhænger herefter af stellet og glasset.
Hvis dit barn hellere vil prøve kontaktlinser i stedet for briller, så kan det også sagtens lade sig gøre hos Profil Optik. Når det kommer til børn og synsproblemer, så anbefaler vores optikere nemlig linser på lige fod med briller. Derfor står vores professionelle personale også klar til at hjælpe dit barn med udvælgelsen af de helt rigtige linser.
Når du og dit barn har valgt det helt rigtige stel og glas, kan der godt gå lidt tid, inden brillen er samlet og klar til brug. Men så snart vi har din brille færdig, vil du modtage en besked. Herefter er du velkommen til at komme forbi og få justeret brillerne, så de sidder rigtigt bag dit barns ører og på næsen.
Hos Profil Optik har vi også en tilpasset synsundersøgelse og -prøve for børn og unge mellem 13 og 19 år. Her foretager vores autoriserede optikere en lignende øjenundersøgelse, som forklaret ovenfor. Hvis du har mistanke om, at dit barn eller din teenager muligvis har brug for briller eller linser, kan du derfor med fordel bestille tid til en synsprøve hos en af vores autoriserede optikere. Du kan bestille tid ved at klikke her.
Til alle børn I alderen 5-12 år med synsnedsættelse
Synsforandringer kommer ofte snigende. Derfor anbefaler vi at du regelmæssigt får tjekket dit syn.
Søg efter en butik, eller brug din nuværende placering til at se butikker i nærheden af dig.
Skal jeg have briller?Køb kontaklinser online
Sådan passer du på dine kontaktlinser Solbrilletrends 2024
Sollys er godt for børn og deres øjne Glastyper
Skal du vælge endagslinser fremfor månedslinser? Linsetips
Hvilke solbriller passer til mig? Har dit barn brug for briller?
Synsprøve til børn Briller uden styrke
Hævede øjne Guide til linser
Trætte øjne Hvilke briller passer til din ansigtsform?
Dovent øje Bag mine solbriller
Smerter i øjet Briller til sikker bilkørsel
Flimmer for øjnene Tørre øjne undersøgelse
Find de rigtige briller til efterårets sport Nethinden
Uopdaget Synstab