I Synsam Group arbejder vi løbende på at reducere vores miljøpåvirkning. Nu tager vi endnu et skridt ved at certificere dele af vores EyeQ One-Day-linsesortiment med Plastic Banks program til certificeret plastneutralitet*.
Plastic Bank er en social virksomhed, hvis forretningsidé er at opbygge genanvendelseskredsløb for at bekæmpe plastforurening i havene og havnære områder. Samtidig tager man et socialt ansvar og aflønner de mennesker, der indsamler plasten, med f.eks. mad eller skolepenge.
Linseproducenterne bruger stadig plast i linser, fordi plast er nødvendigt i dette medicinske produkt. Men via Plastic Bank kompenseres der for brugen af plast i linserne ved, at den tilsvarende mængde indsamles i havet eller havnære områder, og på den måde opnås der plastneutralitet i de linser, der er omfattet af certificeringen.
Med andre ord: Når du vælger certificerede EyeQ One-Day-linser, hjælper du miljøet. Husk at aflevere din emballage til genanvendelse for at opnå en endnu større effekt!
*Plastic Bank© indsamler, sorterer og bearbejder plast med det formål at sende det tilbage i det cirkulære flow. Virksomheden opererer i dag på Filippinerne, i Indonesien, Brasilien og Egypten. Man opnår plastneutralitet ved at købe credits fra Plastic Bank. En credit svarer til indsamling og konvertering af 1 kg plast, der ellers kan ende i havet eller vandløb. Linseproducenten CooperVision køber credits, der svarer til vægten af plast i vores EyeQ One-Day-linsebestillinger (fra 1. september 2021). Mængden af plast i endagslinserne beregnes på grundlag af vægten af den plast, der indgår i blisterpakning, linser og sekundær emballage (pap), herunder laminat, lim og andet (f.eks. tryksværte).
Hos Profil Optik mener vi, at vi har både ansvar og mulighed for at bidrage til at nå FN’s globale klimamål. Læs mere om, hvordan vi aktivt arbejder for et bedre miljø.
Profil Optik vil være med til at skabe et bedre liv for vores medmennesker – og et bedre samfund generelt. Derfor arbejder vi også med social bæredygtighed
Læs mere om vores vision og strategi for at nå de bæredygtige mål.